mandag den 15. november 2010

Forhold eller kald det hvad i vil ;)

Ja, forhold, det er egentlig noget jeg altid har gået og spekuleret over, altså sådan forhold mellem mand og kvinde, mellem veninder og også familien.

Som jeg vil definere det er der 3 slags forhold.

Det nye:
Når et forhold er nyt, kan man slet, slet ikke få nok af den person man nu engang er begyndt at snakke med, altså, hvis man lige har fået en kæreste går man gennem ild og vand for den person og hver gang man kigger på ham, kan man ikke lade være med at smile, fordi han simpelthen ser så sød ud.
Ligesom helt nygifte der skal afsted på bryllupsrejse, de kan jo ikke få nok af hinanden, og de bliver ved med at sende hinanden forelskede blikke.
Eller hvis man derimod har fået en ny ven/veninde, skriver man konstant ting til den veninde, for ligesom at holde fast på personen, man er meget overbeskytténde, ligesom for at vise at man ikke vil miste.
Begge af disse har jeg set eksempler på.
Jeg har nogle venner, de er lige kommet sammen, og da jeg var sammen med min veninde og han også var der, kunne hun ikke lade være med at flyve på den lyserøde sky, og jeg synes selvfølgelig det var rigtig sødt, men også et udemærket eksempel på at forholdet er nyt og dermed også spændende.
En anden ven har lige fået sin allerførste kæreste og beskytter hende mod alt, altså han prøver hele tiden at vise at han ikke vil af med hende, ved at vise alle hans gode sider hele tiden. Det er da også lidt sødt :)

Det der hele tiden er "nyt":
Ja, så er der også et forhold jeg har valgt at kalde hele tiden "nyt". Det er hvis man selvom man har kendt hinanden i flere år, bliver ved med at opføre sig forelsket og flyve på den lyserøde sky. Eller hvis man bare bliver ved med at være en smule desperat over for sine veninder, ved at skrive til dem at man "elsker" dem all the time. Okay, jeg prøver ikke på at lange ud efter de der gør det, men jeg er bare ikke særligt into that! Altså hvis man ligeså stille ruller ned over facebooks startside kan man mindst få en besked fra en til en anden som lyder nogenlunde sådan her:
"Hej skat, hvornår skal vi ses igen, savner dig virkelig smukke, du er noget helt specielt, min eneste. Hvad skulle jeg gøre uden dig?
- Jeg elsker dig <3<3<3<3<3<3"
No comment!

Det faste:
Så kommer vi til det jeg synes er det bedste forhold, nemlig det faste forhold, som synes aldrig at holde op, altså man er der for hinanden uden hele tiden at minde hinanden om hvor højt man elsker den ene og den anden, lidt ligesom et gammelt ægtepar der kan skændes, men inderst inde også godt ved at de ikke kan leve uden hinanden, for de er hinandens "lobsters" (haha, hvis man har set friends, vil man nikke genkendende her).
Selvom man ikke ser de personer hele tiden så ved man bare at man er nødt til at ses med dem, det er en selvfølge, og det er her et forhold har den bedste balance.
Men dog vil jeg også sige at de fleste forhold først ryger over i den faste fase efter et par år.
Man kender også hinanden så godt her, at man nærmest føler der ikke er mere at vide om personen.

Så kære læsere, nu kan i jo se hvilke grupper i placerer jer i :)
Dette er kun set fra min synsvinkel og det kan jo sagtens være at i overhovedet ikke er enige :)

Over and out fra Maibrid

2 kommentarer:

  1. Kan man være en blanding mellem det nye og det faste - for så er mig og min kæreste det (:

    SvarSlet
  2. Ja, det vil jeg bestemt mene, så har man i al fald et rigtigt godt forhold, som man skal holde fast i! :)

    SvarSlet