torsdag den 30. september 2010

..

Jeg er godt nok træt, det her gymnasisenoget og alt det andet som falder sammen med det gør at man simpelthen bliver alt for hurtigt træt.
Og desuden når jeg er træt er jeg så negativ, hvilket irriterer mig helt vildt. Det lyder lidt mærkeligt at kunne være irriteret over at være negativ, men ja, sådan er det. Kan ikke rigtig forstå hvorfor jeg er så trist som jeg er lige præcis idag, men sådanne dage skal man vel have?

Maibrid

onsdag den 15. september 2010

Musik

Idag har jeg fundet ud af noget som jeg egentlig har vidst i ret lang tid. Men lige præcis idag kunne jeg se virkningen af det.
Vores klasse (musikklassen) var blevet udtaget som "forsøgskaniner" til et kursus for gymnasielærere i musik. Der sad en masse gymnasielærere og kiggede på mens to kursusledere skulle vise os nogle alternative måder at spille musik på når man var så mange. Først og fremmest skulle vi stille os i en aflang rundkreds og vi fik så at vide at vi skulle gå taktvis frem og tilbage mens vi skulle synge en bestemt linje. Langsomt blev folk uddelt på en post (et instrument). Det var ikke ligefrem sikkert at man havde prøvet det man spillede på før. Jeg blev udvalgt til at ryste med sådan nogle æg, ikke et specielt fedt instrument, men alligevel havde jeg det pisse hyggeligt fordi man bare behøvede at kigge på alle de andre som havde det rigtig sjovt med deres nye instrument. På ganske kort tid fik vi Michael Jacksons "Workin' day and nigth" ret godt op at stå.
Da vi fik at vide at vi var færdige var der ingen der havde lyst til at stoppe igen. Vi var alle som små legebørn, som fik at vide at de skulle ind for at lave lektier.
Det havde været så sjovt, selvom næsten alle fik undervuderet sine evner ved at spille på en simpel triangle eller andet. Simpelthen så fedt.

Der hvor jeg vil hen med det her er, at musik virkelig kan have en påvirkning på humøret. Ihvertfald for mig. Jeg har også flere gange opdaget på efterskolen hvor jeg startede dagen ud med at være lidt trist til mode. Så snart jeg havde haft sangskriveri, musik eller for den sags skyld guitar, så var jeg helt "happy face". Så selvom man aldrig rigtigt har rørt et keyboard før, anbefales det stærkt at vælge musik på sin skole. For når alle spiller, bliver den enkelte tone en del af en større enhed. Og det er så fedt.

Music brings us together.

tirsdag den 14. september 2010

Det er så koldt "derude"

Vejret bliver koldere, det kan man både mærke og også se på alle de folk som bliver syge fordi de beholdt sommertøjet på for længe (deriblandt er jeg en smule).
Samtidig med at vejret bliver koldere, går vi også ind i en efterårsperiode, sideløbende med det trælse gymnasieskolegang. Det er så hårdt at komme ordenligt i gang. I starten var det meget lig med folkeskole, eller for mit eget vedkommende, efterskole, nu er de ved at sætte fart på hjulene, og først nu føler jeg mig som en gymnasieelev.
De første uger tænkte jeg meget over hvorfor jeg dog kunne blive så træt når man ikke lavede andet end at sidde sådan ca. 8 timer på en stol. Men det er jo så meget mere, hvis man prøver at lytte efter så snakker de der lærere om alt fra a - å og det er netop det der gør en træt. Hjernen dør mere og mere ud for hvert infoord der kommer og samtidig er det som om at kroppen bare lader op til at være mega hyper. Det er en ret underlig fornemmelse at komme hjem synes jeg. Man er nærmest helt tom, for på den ene side kan man bare ikke håndtere flere informationer.
Det er en hård start, men man skal vel bare igang på en eller anden måde.

"Gymnasie er bedst til sjov og fest"

Lidt useriøst ^^^:D

Trætte tanker fra Maibritt