Musik

Idag har jeg fundet ud af noget som jeg egentlig har vidst i ret lang tid. Men lige præcis idag kunne jeg se virkningen af det.
Vores klasse (musikklassen) var blevet udtaget som "forsøgskaniner" til et kursus for gymnasielærere i musik. Der sad en masse gymnasielærere og kiggede på mens to kursusledere skulle vise os nogle alternative måder at spille musik på når man var så mange. Først og fremmest skulle vi stille os i en aflang rundkreds og vi fik så at vide at vi skulle gå taktvis frem og tilbage mens vi skulle synge en bestemt linje. Langsomt blev folk uddelt på en post (et instrument). Det var ikke ligefrem sikkert at man havde prøvet det man spillede på før. Jeg blev udvalgt til at ryste med sådan nogle æg, ikke et specielt fedt instrument, men alligevel havde jeg det pisse hyggeligt fordi man bare behøvede at kigge på alle de andre som havde det rigtig sjovt med deres nye instrument. På ganske kort tid fik vi Michael Jacksons "Workin' day and nigth" ret godt op at stå.
Da vi fik at vide at vi var færdige var der ingen der havde lyst til at stoppe igen. Vi var alle som små legebørn, som fik at vide at de skulle ind for at lave lektier.
Det havde været så sjovt, selvom næsten alle fik undervuderet sine evner ved at spille på en simpel triangle eller andet. Simpelthen så fedt.

Der hvor jeg vil hen med det her er, at musik virkelig kan have en påvirkning på humøret. Ihvertfald for mig. Jeg har også flere gange opdaget på efterskolen hvor jeg startede dagen ud med at være lidt trist til mode. Så snart jeg havde haft sangskriveri, musik eller for den sags skyld guitar, så var jeg helt "happy face". Så selvom man aldrig rigtigt har rørt et keyboard før, anbefales det stærkt at vælge musik på sin skole. For når alle spiller, bliver den enkelte tone en del af en større enhed. Og det er så fedt.

Music brings us together.