søndag den 27. juni 2010

Nye tider...

Tiden er gået alt for hurtigt, alt for stærkt! 2 år på min elskede Sundeved Efterskole er nu slut og jeg er nødt til at kigge mod nye horisonter.
Lige nu kan jeg slet ikke forstå at det er slut, jeg føler stadig at jeg i aften skal gå ind af døren til mit hus, smile og hilse på alle de andre dejlige elever, springe i salen, lave gymnastik med lærerne, indspille i musikstudiet, sidde og spise sammen med hele skolen. 2 år af alt dette har været helt fantastisk og jeg ved slet ikke hvordan jeg lige skal forholde mig til at det hele er slut! Til selve afslutningen havde jeg også svært ved at forstå det, jeg græd slet ikke under hele afslutningen da jeg bare så det som en dag hvor alle forældrene kom ud til skolen, men da forstanderen sagde jeg farvel måtte jeg da græde.
På en måde er jeg også klar til at komme videre i mit liv, det er jeg helt klart, men når man har været et sted i 2 år, lavet de samme ting i hele 2 år, så er det ret svært at vænne sig af med.

Efter sommerferien skal jeg på gymnasium, det er jeg en smule nervøs for, men jeg er sikker på at det nok skal gå helt fantastisk :) Jeg kan i al fald ikke undgå at få en på opleveren.

Alligevel er der lige et udsagn jeg gerne vil skrive inden jeg smutter videre, nemlig: Græd ikke fordi det er ovre, men smil fordi det skete!
Det er ikke mit citat, men jeg har lyttet til det i begge år og derfor synes jeg det er så godt :) Det passer lige til hvordan jeg helst vil have det.

Jeg lukkede døren til Sundeved med et smil på læben og åbner nu den nye dør, til et nyt kapitel forventningsfuld.

Over and out from Maibrid

2 kommentarer:

  1. Du skal nok klare det Maibrid, det er jeg sikker på ;o)

    SvarSlet
  2. Tak Mette :) Jeg bliver også mere klar for hver dag der går :D

    SvarSlet