tirsdag den 4. maj 2010

Jeg havde en drøm, drømmen blev udlevet

Jeg står og kigger ud over havet, det samme hav jeg så på for halvandet år siden. I dag var jeg nede ved vandet med min efterskole, og der slog det mig at jeg faktisk skal til at stoppe på efterskolen. For halvandet år siden stod jeg og slog smut ud over vandet, som en lille uskyldig 8’er, som bare manglede at vokse op. Usikker på sig selv. Og nu står jeg så her, langt mere sikker, ændret stil (forholdsvis), ændret sind. Ja, jeg har udviklet mig på alle måder. Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om at de 2 år, som har formet mig som menneske, de 2 år, som har gjort mig rig på minder bare snart er slut. Da jeg kom havde jeg ikke de store venindeforhold, selvfølgelig havde jeg nogle veninder, men det var fra meget små klasser at jeg kendte ordene for en rigtig god veninde. Da jeg så kom ud på efterskolen fandt jeg bare en hel masse gode eksempler på veninder som skulle følge mig resten af mit liv. Det er bare en af de mange ting som gør at jeg har været så glad for at gå på efterskole. Dengang jeg skulle til at starte i skole, blev det besluttet at jeg skulle starte et år senere. Prøv og tænk hvis jeg var startet med det samme? Så ville jeg slet ikke have haft de samme roomies og slet ikke haft de samme veninder. Sådanne små beslutninger kan komme til at betyde langt mere i fremtiden. Uhyggeligt.
Men, selvfølgelig er det forfærdeligt og udholdeligt at jeg snart skal sige farvel til mit liv, min hverdag i 2 år, men på en eller anden måde bliver det vel dejligt at komme videre. Slå om på næste side i bogen og starte et nyt kapitel. Så jeg tror virkelig jeg vil gå ud af dette skoleår med lyst sind. For det har virkelig været en oplevelse. Et citat jeg fik fra sidste år, jeg ved ikke helt hvem der har sagt det men:

Græd ikke over at det er slut, men vær glad for at det skete!

Flyvske tanker fra Maibrid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar