Et essay - Døden

Her er et næsten færdigt essay jeg overvejer at aflevere :) Jeg er bare ikke sikker på om det er "good enough". I må meget gerne kommentere.

”Død er betegnelsen for afslutningen på alle biologiske organismers liv. Død kan enten betegne en hændelse eller en tilstand. Mange forskellige faktorer kan resultere i en organismes død; jagt, sygdom, ødelagte livsbetingelser, alderdom, underernæring eller fysiske skader. De primære dødsårsager for mennesker i den vestlige verden er sygdomme i forbindelse med alderdom”
Opslag på Wikipedia

Tårerne triller ned af min mors kinder, sorgen hænger som en tung dyne ned over kirken i Agerskov, hvor hele min familie er samlet. Det er første gang jeg er til begravelse, jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kan fremkalde de tårer, som jeg så gerne vil. Min bedstemor var virkelig en af de nærmeste jeg havde, jeg kan stadig huske da vi gik ture ved den lille sø og fodrede ænder med små brødstumper, som var tilovers.
Men hvad er døden, hvad betyder den for os mennesker?
Da jeg var yngre har jeg altid været rigtig bange for døden, bange fordi jeg ikke vidste hvad der ville ske. Men sådan er det vel for alle mennesker i hele verdenen. Man tænker vel sine tanker om døden, ligesom man tænker om verdens undergang, eller hvordan det hele startede. De tre ting, vil altid stå i det uvisse. Selv den klogeste forsker kan ikke bevise hvornår jorden går under, eller om jorden startede med ”Big Bang” eller ”Adam og Eva”. Hvad startede det hele med? Det spørgsmål er det evigt ubesvarede spørgsmål. Specielt for mig.
Jeg har fået fortalt om dengang min bedstefar måtte stille træskoene. Jeg var lige blevet født og han lå på dødslejet. Min mor fortalte om sin far, som simpelthen nægtede at dø, han var slet ikke færdig med sit liv, han var ikke tilfreds. Tænk over de mennesker der spilder et helt liv på noget de i virkeligheden slet ikke har lyst til. Det må være helt forfærdeligt, for får man et liv igen, eller var det det?
Min mor er musiker og synger i øjeblikket en sang, som handler om en mand der har spildt sit liv med at vandre hvileløst rundt og drikke sine penge op, så snart de kom ind i pengepungen. Der er intet mere ulykkeligt end at spilde sit liv. Personen der mister sit liv ulykkeligt, sover ind med en brødbetynget mund. Man vil vel hellere have det, som vi definerer som et lykkeligt liv, dø med et smil på læben og føle man nåede hvad man skulle.
Døden kan vel være mange ting? Døden kan være en ny begyndelse for de religiøse, som enten tror på at de opnår en tur til paradiset, altså himmelen, eller at de opnår Nirvana. Nogle tror på at så snart man lader livet, vågner man op i en ny krop, altså bliver genfødt. Jeg selv tror på at der er liv efter døden, at man måske lever på jorden og går usynligt rundt mellem menneskene og passer på sine nære. Jeg tror ikke decideret på paradiset, jeg tror at paradiset er på jorden. Hvert menneske ser på døden på forskellige måder.
Men der findes i grunden flere definitioner på det vi kalder for død. Der er nogle der bliver konstateret hjernedød i en ulykke. Det vil sige at de i virkeligheden ikke lever fordi der er helt sort, de kan ikke se noget, ikke høre noget, hjernen er død og netop derfor kan man ikke bevæge sig på nogen måde. Kun hjertet banker. Der kan det være meget svært for familiemedlemmer eller nære venner at skulle slukke for sin kære vens hjerterytme, men er det egentlig ikke det bedste? Det er vel det bedste at sige farvel, når man alligevel ikke kan snakke eller få kontakt mere.
Selvom du måske ikke tror det, så er der ting og sager der dør for dig månedligt. En blomst kan lade livet, kærligheden til en anden kan dø. Dit venskab kan dø ligeså stille. Selv har jeg været udsat for et døende venskab. Det var med min barndomsveninde. Vi havde altid været sammen, altid haft det hylende morsomt, men langsomt begyndte vi bare at vokse fra hinanden, det var som om vi ikke havde noget at snakke om mere, til dels fordi vi slet ikke sås nok. Der døde det venskab ligeså stille hen og den dag i dag, har jeg ikke snakket med hende i 4 år.
Noget andet der kan dø er tillid og tro. Tro kan forstås i flere sammenhænge. For eksempel kan en kristen miste troen til sin gud, til Jesus, til Maria eller hele bibelen. Ellers kan en person miste sin tro på at det der snart skal ske, kommer til at gå godt. Tilliden kan også dø. Det kan være at der er et par forældre som sætter al sin lid til deres teenagedatter. De stoler fuldt og fast på at hun opfører sig godt i byen og lader være med at køre med fremmede. Men i det øjeblik pigen tager den forkerte beslutning og hopper ind på bagsædet af en folkevogn, klipper hun selv snoren over. Den snor som hun så ganske enkelt kunne have ladet være og fulgt. Tilliden fra hendes forældre dør lige fra det øjeblik, og så er hun selv ude om at det kommer til at gå ud over hende i sidste ende.
”Døden ses ofte personificeret som manden med leen - en skeletmand, gerne i kutte, og udstyret med en le. Han bliver dog nogle gange også afbilledet med et timeglas i sin hånd som et symbol på at tage tid på livet og vente på døden.”
Opslag fra wikipedia

Døden kan være godt, døden kan være ondt, det er alt sammen noget du selv bestemmer. Du vælger selv hvordan din opfattelse skal være. Der er ting der dør i dit liv hvert eneste dag. Der er mange måder at dø på, der er mange måder at se døden og dens følger på. Døden nærmer sig med tunge skridt, måske er den der allerede? Vi skal alle sammen dø en dag og intet kan stoppe den. Men du kan sørge for at du dør med et smil på læben og udlever dine drømme.
Der er begravelseskaffe i præstegården ved siden af kirken, den tunge stemning opløses stille af den søde kringle. Min bedstemor ligger trygt i jorden og er på vej ud på en ny rejse, en rejse som kun hun kender til.


Hope you like it - Maibrid